AKT 2
(En trang fjeldsti højt oppe. Det er tidlig morgen. PEER GYNT går ilsomt og uvillig langs stien, Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde han tilbage.)
Gå ifra mig!
Efter dette!
Hvor?
(vrider hænderene)
O, hvad svig!
Unyttig trætte.
Hver får gå sin egen vej.
Djævlen stå i alt, som minder!
Djævlen stå i alle kvinder,--
uden en-!
Hvem er den ene?
Ikke dig.
Hvem er det da?
Gå!Gå did du kom ifra!
Fort! til faren din!
Kære, vene -!
Ti!
Du kan umuligt mene,
hvad du siger.
Kan og vil.
Lokke først,- og så forskyde!
Og hvad kår har du at byde?
Hægstad gård og mere til.
Har du salmebog i klædet?
Har du guldfaks over nakken?
Skotter du nedover spredet?
Holder du din moer i stakken?
Svar!
Nej; men-?
Gik du til presten
nu ivår da?
Nej, men Peer-?
Har du blygsel over øjet?
Kan du nægte, når jeg beer?
Kors; jeg tror, hans vid er fløjet-!
Blir der helg, når en dig ser?
Svar!
Nej, men-
Hvad er så resten!?
(vil gå)
Ved du, det er halsløs dåd,
hvis du sviger?
Får då være.
Du kan vinde gods og ære,
hvis du taer mig-
Har ej råd.
(brister i tårer).
O, du lokked-!
Du var villig!
Trøstløs var jeg!
Jeg var yr.
Ja, men boden blir dig dyr!
Dyrest bod får kaldes billig.
Står du fast ved dit?
Som sten.
Godt; så se da, hevm som vinder!
(går nedover)
Djævelen stå i alt, som minder!
Djævelen stå i alle kvinder!
(drejer hovedet og råber hånligt op)
Uden en.
Ja; uden en.
(de går hver sin vej)
PGNO
