AKT 2
SCENE ÅTTE (Soloppgang. På fjeldet udenfor Åses sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille)
(PEER GYNT ligger sovende udenfor sætervæggen)
Den, som havde sig en ramsaltet sild!
(spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme)
Hå, unge, er du her? Hvad er det, du vil?
Det er Solvejg -
(springer op).
Hvor er hun?
Bag sætervæggen
Kommer du nær, så sætter jeg på sprang.
(standser)
Kanske du er ræd, jeg skal ta'e dig i fang?
Skam dig!
Ved du, hvor jeg var i nat?
Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.
Da var det vel, der blev ringet med klokker.
Peer Gynt er ikke den gut, de lokker.-
Hvad siger du?
Å, hun taer benene fat! (løber efter) Vent!
Se her, hvad jeg har i lommen!
En sølvknap, unge! Den skal du få,-
bare snak godt for mig!
Slip; lad mig gå!
Der har du den.
Slip; der står nistebommen!
Gud nåde dig, hvis du ej -!
Uf, du skræmmer mig!
Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!
(HELGA løber)
