AKT 4
SCENE TOLV
(Ved landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af klippen. Langt borte Kairos spir og minareter. Peer Gynt kommer; hen betragter Sfinxen opmærksomt, snart gennem lorgnetten, snart gemmen den hule hånd.)
Nej, hvor i alverden har jeg truffet før
noget halvglemt, som minder om dette skabilken?
For truffet det, har jeg,- i nord eller sør.
Vat det en person? Og, i så fald, hvilken?
Han, Memnon, faldt det mig bagefter ind
ligned de såkaldt Dovregubber,
slig, som han sad der, stiv og stind,
med enden plantet på søjlestubber.-
Men dette underlige krydsningsdyr,
denne bytting, på engang løve og kvinde,-
har jeg også ham fra et eventyr?
Eller har jeg ham fra et virkelig minde?
Fra et eventy`? Ho, nu husker jeg kallen!
Det er s'gu Bøjgen, som jeg slog i skallen,-
det vil sige, jeg drømte,- for jeg lå i feber.-
(går nærmere)
Det selvsamme øjne; de selvsamme læber;-
ikke fulst så dorsk; lidt mere forslagen;
men ellers den samme i hovedsagen.-
Ja så da, Bøjg; du ligner en løve,
når en ser dig bagfra og træffer dig om dagen!
Kand du endnu gåder? Det skal vi prøve.
Nu får vi se om du, svarer som sidst, du!
(råber mod Spfinxen)
Hej, Bøjg, hvem er du?
(bak Spfinxen).
Ach, Sphinx, wer bist du?
Hvad! Ekkoet bryder på Tydsk! Mærkværdigt
Wer bist du?
Det taler jo sproget færdigt!
Den observation er ny og min.
(noterer i bogen)
«Echo på Tydsk. Dialekt fra Berlin.»
(BEGRIFFENFELDT kommer frem bag Sfinxen.)
Et menneske!
Nå, det er ham, som prater.
(noterer igjen)
«Kom senerehen til andre resultater.»
(uder alslags urolige fagter).
Min herre, undskyld-! En lebensfrage-!
Hvad fører Dem just idag herhen?
En visit. Jeg hilser på en ungdomsven.
Hvad? Sphinxen-?
(nikker).
Jeg har kendt ham i gamle dage.
Famost!- Og det efter denne nat!
Min pande hamrer! Den er nærved at revne!
De kender ham, mand? Tal! Svar! kan De nævne,
hvad han er?
Hvad han er? Ja, det kan jeg glat.
Han er sig selv.
(med et spring).
Ha, livsgåden glindste
som lyn for mit syn!- Det er visst, at han er
sig selv?
Ja, så siger han idetmindste.
Sig selv! Omveltningens stund er nær!
(tager hatten af)
Deres navn, min herre?
Jeg er døbt Peer Gynt.
(med stille beundring).
Peer Gynt! Allegorisk! Det var at vente.-
Peer Gynt? Det vil sige: det ubekendte,-
det kommende, hvis komme var mig forkyndt-
Nej, virkelig! Og nu er De her for at hente-?
Peer Gynt! Dybsindig! Gådefuld! Hvas!
hver ord er ligsom en bundløs lære!
Hvad er De?
(beskeden).
Jeg har altid prøvet at være
mig selv. Forøvrig her er mit pas.
Atter det gådefulde ord på bunden!
(Griber ham om håndledet)
Til Kairo! Fortolkernes kejser er funden!
Kejser?
Kom!
Er jeg virkelig kent-?
(idet han trækker ham med sig).
Fortolkernes kejser - på selve fundamentet!
